Facts om Lene

Overordnet ansvarlig for Claus’ helbred, og skal i samarbejde med, primært, fysioterapeuten tage sig af de sundhedsfaglige udfordringer, der må komme undervejs.

  • Ledende overlæge på hæmatologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Aktiv sportskvinde gennem hele livet, de seneste år som ivrig cykelmotionist
  • Cykelerfaring fra Team Rynkeby og La Marmotte
  • Medlem af Club des Cinglés du Mont-Ventoux

Claus skrev efterfølgende om Lene:

Lene:

Teamets dygtige læge og min livlinje. Lene havde i sagens natur en meget vigtig rolle som den ansvarlige for min generelle sundhed. Aftalerne handlede naturligt om at have kompentencen (som den eneste) til at sige: STOP – nu er nok nok. Claus skal ikke fortsætte mere.
Et meget ansvarsfuldt ansvar at have når man nu ikke helt ved hvad man bevæger sig ud i.
Lene tog den opgave meget seriøst hvilket hele teamet naturligt nød godt af. Det handlede i forberedelserne især om ørken, dehydrering, mineraler, salte, væske.
Sammen med Tommy, Carsten og Jesper var de krumtappen i at holde mig igang.
Lene var set fra mit synspunkt under hele turen, disciplineret og fokuseret på den tunge opgave der var at holde en halvgammel mand kørende. Lene tog sig altid af mig ved stop. Kontrollerede vægt, talte med mig, kiggede mig i øjnene og vurderede mig. Sådan som en dygtig læge skal uden man siger noget som helst.
Lene og jeg havde også vores udfordringer sammen. Hun ved hvad jeg vil skrive nu – elektrolytter. Jeg er ikke godt til tabs, og kunstige sager. Men Lene holdt meget hårdt (tak for det) på ag vi skulle have elektrolyttabs i dunkene. Vi enten i en form (nok mest min opfattelse) i et kompromis.
Ingen ved når vi taler Ultracykling, om hvilke præcise udfordringer vi kommer til at opleve. Her var det i meget høj grad min bagdel. Hun kæmpede sammen ned Tommy og til dels Carsten med at holde et truende siddesår på afstand. Det startede allerede efter 300 km…
Men foruden hvor er jeg stolt over ag det lykkedes ag holde det på afstand. Det kræver dygtighed, stædighed, fokusering og disciplin.
Hvor er det muntert at tænke tilbage på de mange, mange gange jeg stod med bukserne nede og røven lige ud i ansigtet på de to som med stolthed kunne betragte deres udfordring…
At Lene så i trivial persuit må lide nederlag til mesteren selv ? gør bare min oplevelse større sammen med Eagle 2. Men royalist er hun og hele det europæiske kongehus har hun styr på…
Lene – en kæmpe og dybfølt tak – du er den bedste….